Optimering af ledergruppe – Favrskov Kommune
Valuta for pengene – Lise-Lotte er en kompetent facilitator
“Mit ledelsesteam har gennemgået et lederudviklingsforløb med Lise-Lotte Berg fra september 2016 til april 2017. Forløbet indeholdt individuel personprofiltests, personlig coaching, og temadage med forskellige redskaber til udvikling af vores teams samarbejde. Temadagene bestod af konkrete opgaver til bearbejdning på selve temadagen, og til efterfølgende refleksion. Vores samarbejde var i forvejen uproblematisk og godt, men vi ønskede at være så effektiv og professionel en ledelse for vores medarbejdere som muligt. Og da vi var et nyt team, ville vi lægge skinner ud for, at vores samarbejde var rustet til også at kunne modstå modstand og konflikter.
Vi har virkelig fået valuta for pengene. Lise-Lotte er en kompetent facilitator. Hun går på opdagelse i det der sker mellem os på temadagene. I dette forløb er man selv på spil i forhold til de elementer af kompetencer som personprofiltesten viser. Hun tør gå tæt på, og hun gør det på en yderst professionel og ordentlig måde. Og det er netop i det felt udvikling og afklaring kan ske.
Efterfølgende anvender vi fortløbende begreberne og redskaberne fra forløbet med Lise-Lotte Berg, både i forhold til hinanden og til medarbejderne. Forløbet har givet os et klart billede af vores teams styrker og opmærksomhedspunkter. Vi kender simpelt hen hinanden bedre på et dybere plan end før.
Jeg kan varmt anbefale et forløb med Lise-Lotte Berg.”